CMS hjemmeside


CMS hjemmesider bliver stadigt mere populære. Desværre er der dog mange der endnu ikke kender til denne mulighed, og som derfor kommer til at betale alt for meget for en ny hjemmeside, der er bygget helt fra bunden og som ikke er nær så fleksibel som en CMS-baseret løsning

Hvis du, eller dit firma, står over for at skulle have en ny hjemmeside, så bør I overveje om det skal være en CMS hjemmeside. Selv hvis I blot skal opdatere eller ændre jeres gamle hjemmeside, kan det ofte være billigere at få lavet en ny hjemmeside baseret på et CMS.

CMS hjemmeside

Hvad er en CMS hjemmeside

CMS står for Content Management System, hvilket kan oversættes til et indholdsstyringssystem, dvs. et IT system hvormed man kan oprette, redigere og publicere indhold, såsom dokumenter, billeder, video osv. Når folk taler om et CMS mener de ofte et web CMS, altså CMS til hjemmesider.

En CMS hjemmeside er altså en hjemmeside der er baseret på et CMS. Det betyder at det er let og enkelt at oprette nyt indhold, eller redigere eksisterende indhold på hjemmesiden. Det kan f.eks. være en side, et indlæg, billeder, lyd, video eller andre filer. Og det er vel at mærke, uden at man har et særligt kendskab til html, CSS, javascript eller andre former for “web-programmering”.

Mange af de mest populære CMS’er er open source og er gratis at bruge, det gælder f.eks. WordPress, Joomla, Drupal og Umbraco. De forskellige CMS systemer har naturligvis en række fordele og ulemper i forhold til hinanden, f.eks. er nogle af dem er meget brugervenlige, mens andre er mere fleksible og mere egnede til udvidelse.

Man kan ændre udseendet eller funktionaliteten af et CMS ved hjælp af plugins, temaer og lignende. Nogle af disse er gratis mens andre koster et (ofte beskedent) beløb. Endelig kan man også hyre en webudvikler til at lave de plugins eller temaer man skal bruge.

Fordelene ved en CMS hjemmeside

Som allerede nævnt er der fordele og ulemper ved de forskellige CMS’er, og disse afhænger naturligvis også af hvilke krav hjemmesiden skal opfylde. Generelt kan man dog sige, at man med en CMS hjemmeside har følgende fordele:

Nemt at opdatere

Ideen med et CMS er, at man med få klik kan man oprette en ny side, eller lægge en ny artikel, et billede eller en video ud på hjemmesiden, uden man behøver at kunne html mm. Det betyder at en virksomhed selv kan holde sin hjemmeside opdateret, uden at være afhængig af det firma der har lavet siden. Der kan således være mange penge at spare.

Gratis

De fleste CMS’er er gratis at bruge. Det betyder at man kan få et grundlæggende CMS hjemmeside til stort set ingen penge. Således behøver man kun at betale et hjemmeside firma for at tilpasse CMS hjemmesiden til ens virksomheds behov, hvilket typisk vil være langt billigere end at bygge hjemmesiden fra bunden af.

SEO

Som de fleste har opdaget, er søgemaskineoptimering alfa og omega hvis man ønsker at tiltrække kunder via internettet. Heldigvis er mange CMS’er lavet så hjemmesiden så at sige er født søgemaskinevenlig. Yderligere findes der til mange CMS’er forskellige plugins der kan hjælpe med søgemaskineoptimering af CMS hjemmesiden.

Sikkerhed

De mest populære CMS’er bliver brugt på millioner af websites. Det betyder at eventuelle sikkerhedshuller hurtigt bliver opdaget og lappet. Der kommer jævnligt opdateringer som ofte kan installeres med et klik. Holder man sin CMS hjemmeside opdateret er man altså ret godt sikret mod at få sin hjemmeside hacket.

Er en CMS hjemmeside den rigtige løsning?

Lang de fleste hjemmesider kan med fordel baseres på et CMS. Det kræver naturligvis at man vælger det rette CMS og laver de nødvendige tilpasninger. De bedste CMS systemer er yderst fleksible og der er i teorien næsten ingen grænser for hvor meget de kan udvides og tilpasses. Skal man bruge en meget avanceret eller specialiseret hjemmeside kan det dog nogen gange bedre betale sig at bygge den fra bunden af.

Hos inSEO Marketing har vi stor erfaring med at lave webløsninger, det gælder CMS hjemmesider såvel som hjemmesider lavet helt fra bunden af. Derfor kan vi hjælpe dig til få den bedste løsning, når du skal have en ny hjemmeside.
Kontakt os for at høre hvordan vi kan hjælpe jer.

Del

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Starte egen virksomhed – Online markedsføring

Der kan være mange gode grunde til at man ønsker at starte egen virksomhed. Måske har man fået en god ide til et produkt eller et koncept som man ønsker at realisere, eller måske arbejder man inden for et fag eller en branche, hvor det er meget almindeligt at blive selvstændig eller starte egen virksomhed. Uanset hvilken type iværksætter man er, kan det at starte egen virksomhed være en stor mundfuld, især hvis det er første gang man prøver det.

Brug din tid bedst muligt

Det er typisk er den ide man har fået, eller ganske enkelt drømmen om at have sin egen forretning, klinik salon eller eget firma, der driver værket. Når man har valgt at starte egen virksomhed er man imidlertid også nødt til at forholde sig til en lang række ting, der ikke nødvendigvis har ens store interesse. Det er især de mange administrative opgaver der opstår i forbindelse med en virksomhedsopstart, som kan være lidt af en udfordring. Det er altid en god ide at bruge sin tid på det man er bedst til. Hvis udsigten til at skulle udarbejde en forretningsplaner, lave analyser, skaffe finansiering, tage stilling til virksomhedstype, registreringer, føre regnskab osv. er ved at tage pusten fra dig, så find dig en dygtig advokat eller revisor, med speciale i virksomhedsopstart til at hjælpe dig i gang. På den måde får du bedre tid til at lave det, der interesserer dig og som du er bedst til. I det lange løb vil det ofte vise sig at være en rigtig god investering. Har man selv mod på det, kan man dog finde meget nyttig information om at starte virksomhed på nettet, f.eks. på startvækst.dk.

Online markedsføring

Mange af de websites der rådgiver om virksomhedsopstart overser ofte et vigtigt emne, nemlig markedsføring og specielt online markedsføring. Og det er til trods for at markedsføring kan være altafgørende for, om en nystartet virksomhed får succes, idet den jo starter fra bunden, og skal opbygge en helt ny kundebase.

Online markedsføring, eller internet markedsføring, bliver en stadig vigtigere del af virksomheders markedsføringsstrategi, og det er der mange grunde til. Den mest åbenlyse er måske, at flere og flere handler med virksomheder direkte på nettet. Dertil kommer, at online markedsføring er billigere end markedsføring via traditionelle medier, og samtidig har man oveni købet mulighed for at nå ud til et langt større publikum på nettet. Derfor kan stort set alle virksomheder drage fordel af online markedsføring. For de flestes vedkommende vil det oven i købet være det vigtigste element i deres markedsføringsstrategi.

Online markedsføring er imidlertid ikke kun for web-baserede virksomheder; selv hvis det slet ikke giver mening for din virksomhed at handle med kunder på internettet, så er det vigtigt at virksomheden er velomtalt og synlig på nettet. Rigtig mange søger nemlig på Google, eller forhører sig via de sociale medier, inden de tager ud og køber en vare eller en service i det virkelige liv.

Før i tiden bestod online markedsføring egentlig bare i at have en hjemmeside, men i dag er det et langt mere omfattende område. Jo flere virksomheder der er repræsenteret på nettet, des sværere er det for den enkelte, at skille sig ud for mængden. Derfor går online markedsføring i høj grad up på at blive mere synlig på nettet. Der er mange måde at opnå synlighed på. En måde er at ligge øverst, eller på første side, på Google, når nogen søger efter noget, der er relevant for ens virksomhed. Det at have et website er imidlertid ikke nogen garanti for at man ligger blandt de øverste resultater på Google; der er kun 10 pladser på første side, og der er rift om dem. Derfor benytter mange sig af søgemaskineoptimering, også kaldet SEO, som ganske enkelt går ud på at forbedre en hjemmesides placering på Google og andre søgemaskiner. En anden mulighed er at reklamere i søgemaskinerne, f.eks. via Google Adwords. Dette kaldes pay per click, eller PPC, idet det fungere således, at man får vist en reklame med et link til ens website, når nogen søger på noget der er relateret til virksomheden. Kun hvis der bliver klikket på reklamen betaler man for visningen. En lidt nyere og stadig mere populær tilgang er social marketing, dvs. markedsføring via de sociale medier, som f.eks. Facebook, Youtube, LinkedIn, Pinterest, Twitter osv. Social marketing åbner for en lang række muligheder, som f.eks. interaktion med eksisterende og potentielle kunder. Ligeledes kan kunder anbefale jeres virksomhed, produkter eller services til andre i deres eget netværk. Derfor er social marketing et vigtigt redskab.

Gode råd om online markedsføring for nystartede virksomheder

Når det kommer til online markedsføring gælder naturligvis det samme råd som før – bruge din tid og ekspertise på det du er bedst til og søg hjælp til resten. Søgemaskineoptimering, social marketing mv. er omfattende emner, der kræver, at man hele tiden holder sig opdateret. Hvis du ikke allerede har et gennemgående kendskab til området, samt tid, overskud og lyst til at beskæftige dig med det, så gør du klogest i at overlade opgaven, til nogen der er specialister i online markedsføring.

Virksomheder kan have et meget forskelligt markedsføringsbehov, hvilke former for online markedsføring og hvilket omfang der skal til, afhænger blandt andet af virksomhedens forretningsområde, målgrupper og ambitionsniveau. Mange starter med et website som deres deres primære base på nettet, det er et godt fundament, som kan forbedres med SEO og kombineres med social marketing.

Nyt website

Hvis du er i gang med at starte egen virksomhed, står du formentlig overfor, at skulle have lavet et nyt website. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at et website ikke er ensbetydende med at potentielle kunder vil strømme til. Hvis de skal kunne finde dig på Google, kan det være nødvendigt at få lavet SEO på dit nye website.

Et søgemaskine venligt website vil minimere, og kan i enkelte tilfælde eliminere,SEO behovet for SEO. Ligeledes er et søgemaskinevenligt website også det bedste udgangspunkt for en succesfuld SEO kampagne. Om et website er søgemaskinevenligt, har bl.a. noget med arkitekturen og mange andre tekniske detaljer at gøre. Derfor er det noget der bør tages højde for under udviklingen af websitet, ellers kan det blive nødvendigt at redesigne det, eller i værste fald lave det helt om, når man skal have lavet SEO.

Mange webdesignere har en grafisk baggrund og er ikke nødvendigvis specielt tekniske. Desværre er der også mange, der ikke har så meget forstand på, eller slet ikke kendskab til SEO. Som følge deraf laver de ikke søgemaskinevenlige websites. Vi har desværre set en del eksempler på kunder, der har betalt professionelle webdesignfirmaer store summer for websites der, set ud fra et SEO perspektiv, er helt elendige, omend de ser flotte ud
Når du overvejer hvem der skal lave dit nye website, kan det derfor anbefales, at vælge et firma der både er specialiseret i webudvikling og søgemaskineoptimering.

Online markedsføring – strategi

Hvis din virksomhed har store krav til synlighed på nettet, kan det være en god ide at lægge en strategi for markedsføringen på internettet tidligt i forløbet. Som nævnt ovenfor er der mange muligheder for at markedsføre en virksomhed på nettet. Hvad der er den bedste kombination af disse muligheder, afhænger i høj grad af virksomhedens karakter og ambitionsniveau. Måske er det nok at satse på SEO og lidt social marketing, eller måske er der også behov for at benytte Google Adwords/PPC, for at booste markedsføringen i starten, indtil SEO-kampagnen begynder at give resultater.

Mere info

Hvis du vil have flere oplysninger kan du læse mere om søgemaskinevenligt webdesign og SEO, eller du kan kontakte os for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med et nyt website eller med at udarbejde og implementere en online markedsførings strategi for din nye virksomhed.

Del

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Gitte Møller og Danish SEO

I går henvendte endnu en af vores danske SEO kunder sig til os, fordi de har fået en uopfordret henvendelse fra en Gitte Møller, der påstår at arbejde for et SEO firma ved navn Danish SEO. Så nu synes vi, at det er på tide at skrive et lille indlæg om dette fænomen.

fake

Gitte Møller kalder sig ekspert i søgemaskineoptimering og tilbyder at hjælpe kunden til at blive mere synlig på Google. Udformningen af hendes email bærer tydeligt præg af at være en standard mail og ser sådan ud:

From: Gitte Møller
Sent: Wednesday, June 06, 2012 6:18 PM
To: xxxx@xxxxxxxx.dk
Subject: lad os samarbejde

Hej.

Mit navn er Gitte Møller og jeg vil med glæde fortælle dig
hvordan xxxxxxxx.dk kan rangere endnu højere i Google.

Jeg er ekspert inden for søgemaskineoptimering og arbejder på Danish SEO.
I forbindelse med research for en af mine kollegaer fandt jeg
din e-mail-adresse og besluttede mig for at kontakte dig med det samme.

Hvis du er interesseret vil jeg med glæde sende dig yderligere information
samt alle de nødvendige oplysninger, der skal bruges for at forbedre din rangering online.

Mange venlige hilsner fra

Gitte
DanishSEO.com

Lad os først og fremmest slå fast, at e-mails af denne karakter SPAM og i strid med markedsføringsloven (her kan du læse mere om reglerne for markedsføring via e-mail). Så vi kan altså konstatere, at Gitte Møller fra Danish SEO enten ikke er bekendt med lovgivningen, eller måske er hun ligeglad.

Hvem er Gitte Møller?

Hvad ved vi ellers om Gitte Møller? I hendes email var der et link til hendes LinkedIn profil, så lad os kigge lidt på den. Der står at hun er uddannet på Blue Ridge Grundskole og Phoenix Universitet og at hun har en baggrund som udvikler hos “Danish Gaming” og “Danish Media Eksperts”. Derudover er der ikke megen relevant info. Hvis man ser nærmere på hendes skoler er Gitte Møller tilsyneladende den eneste LinkedIn bruger der har gået på dem, det virker (ligesom skolernes navne) ret mistænksomt. Ser vi på hendes tidligere arbejdspladser så findes ingen af dem på LinkedIn og en hurtig søgning på Google giver heller ikke noget brugbart. Så vi må nok konstatere at Gitte Møller er en fiktiv person.

Er Danish SEO et reelt SEO firma?

Hvad så med Danish SEO? Er det et “rigtigt” SEO firma, omend de benytter sig af fiktive medarbejdere og spam for at få nye kunder? Det burde deres website kunne afsløre. Selv hvis man ser bort fra det lidt usædvanlige design, skal man vist ikke være ekspert for, at se at siden er lidt usædvanligt. De har noget der til forveksling ligner en menu, men man får intet ud af at klikke på den. Ligeledes er der adskillelige bokse med knapper, der indikere at de linker til en underside, knapperne skifter endda farve når man holder musen over, men der sker igen intet når man klikker. Det eneste på siden man kan klikke på er Kontakt linket, og det er blot et “mailto”-link. Desuden er websitet på ingen måde søgemaskineoptimeret, hvilket man vel ellers godt kan tillade sig at forvente, i og med at der er tale om et SEO firma. Graver man endnu dybere kan man se, at der ud over en lang række mere eller mindre suspekte domæner ligger en hel del andre SEO websites på samme server som Danish SEO, heriblandt: bulgarianseo.net, greekseo.net, norwegianseo.com, plseo.org, portugeseo.com, seohungarian.com, seoromanian.com, seorussian.com, turkishseo.net, alle har de samme struktur som Danish SEO. Vi kan også set at domænet danishseo.com er registeret til Gitte Møller, Esplanaden 34 i København og med et 10 cifret med +45 foran. Men vi kunne ikke finde en Gitte Møller eller et firma der hedder Danish SEO på Esplanaden 34, og så vidt vi ved findes der ikke 10-cifrede telefonnumre i Danmark. Så vi kan vist roligt konkludere, at Danish SEO er et fiktivt SEO firma.

Selvom danishseo.com og de andre falske SEO websites på samme server ikke er specielt gennemførte, er der alligevel nogen der har brugt lidt tid på at lave dem samt LinkedIn profiler for de fiktive ansatte. Så man må gå ud fra at de forventer en økonomisk gevinst til gengæld. Så dette er formentlig blot en nyt og lidt anderledes forsøg på at franarre godtroende folk deres penge.

Hvad gør man?

Hvis du har modtaget en mail fra Gitte Møller fra Danish SEO, så vil vi opfordre dig til at sende den videre til dansk@spamklage.dk, der håndtere den slags. Ønsker du at få lavet søgemaskineoptimering hos et seriøst SEO firma, så kontakt os i stedet ;)

Del

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS