CMS hjemmeside


CMS hjemmesider bliver stadigt mere populære. Desværre er der dog mange der endnu ikke kender til denne mulighed, og som derfor kommer til at betale alt for meget for en ny hjemmeside, der er bygget helt fra bunden og som ikke er nær så fleksibel som en CMS-baseret løsning

Hvis du, eller dit firma, står over for at skulle have en ny hjemmeside, så bør I overveje om det skal være en CMS hjemmeside. Selv hvis I blot skal opdatere eller ændre jeres gamle hjemmeside, kan det ofte være billigere at få lavet en ny hjemmeside baseret på et CMS.

CMS hjemmeside

Hvad er en CMS hjemmeside

CMS står for Content Management System, hvilket kan oversættes til et indholdsstyringssystem, dvs. et IT system hvormed man kan oprette, redigere og publicere indhold, såsom dokumenter, billeder, video osv. Når folk taler om et CMS mener de ofte et web CMS, altså CMS til hjemmesider.

En CMS hjemmeside er altså en hjemmeside der er baseret på et CMS. Det betyder at det er let og enkelt at oprette nyt indhold, eller redigere eksisterende indhold på hjemmesiden. Det kan f.eks. være en side, et indlæg, billeder, lyd, video eller andre filer. Og det er vel at mærke, uden at man har et særligt kendskab til html, CSS, javascript eller andre former for “web-programmering”.

Mange af de mest populære CMS’er er open source og er gratis at bruge, det gælder f.eks. WordPress, Joomla, Drupal og Umbraco. De forskellige CMS systemer har naturligvis en række fordele og ulemper i forhold til hinanden, f.eks. er nogle af dem er meget brugervenlige, mens andre er mere fleksible og mere egnede til udvidelse.

Man kan ændre udseendet eller funktionaliteten af et CMS ved hjælp af plugins, temaer og lignende. Nogle af disse er gratis mens andre koster et (ofte beskedent) beløb. Endelig kan man også hyre en webudvikler til at lave de plugins eller temaer man skal bruge.

Fordelene ved en CMS hjemmeside

Som allerede nævnt er der fordele og ulemper ved de forskellige CMS’er, og disse afhænger naturligvis også af hvilke krav hjemmesiden skal opfylde. Generelt kan man dog sige, at man med en CMS hjemmeside har følgende fordele:

Nemt at opdatere

Ideen med et CMS er, at man med få klik kan man oprette en ny side, eller lægge en ny artikel, et billede eller en video ud på hjemmesiden, uden man behøver at kunne html mm. Det betyder at en virksomhed selv kan holde sin hjemmeside opdateret, uden at være afhængig af det firma der har lavet siden. Der kan således være mange penge at spare.

Gratis

De fleste CMS’er er gratis at bruge. Det betyder at man kan få et grundlæggende CMS hjemmeside til stort set ingen penge. Således behøver man kun at betale et hjemmeside firma for at tilpasse CMS hjemmesiden til ens virksomheds behov, hvilket typisk vil være langt billigere end at bygge hjemmesiden fra bunden af.

SEO

Som de fleste har opdaget, er søgemaskineoptimering alfa og omega hvis man ønsker at tiltrække kunder via internettet. Heldigvis er mange CMS’er lavet så hjemmesiden så at sige er født søgemaskinevenlig. Yderligere findes der til mange CMS’er forskellige plugins der kan hjælpe med søgemaskineoptimering af CMS hjemmesiden.

Sikkerhed

De mest populære CMS’er bliver brugt på millioner af websites. Det betyder at eventuelle sikkerhedshuller hurtigt bliver opdaget og lappet. Der kommer jævnligt opdateringer som ofte kan installeres med et klik. Holder man sin CMS hjemmeside opdateret er man altså ret godt sikret mod at få sin hjemmeside hacket.

Er en CMS hjemmeside den rigtige løsning?

Lang de fleste hjemmesider kan med fordel baseres på et CMS. Det kræver naturligvis at man vælger det rette CMS og laver de nødvendige tilpasninger. De bedste CMS systemer er yderst fleksible og der er i teorien næsten ingen grænser for hvor meget de kan udvides og tilpasses. Skal man bruge en meget avanceret eller specialiseret hjemmeside kan det dog nogen gange bedre betale sig at bygge den fra bunden af.

Hos inSEO Marketing har vi stor erfaring med at lave webløsninger, det gælder CMS hjemmesider såvel som hjemmesider lavet helt fra bunden af. Derfor kan vi hjælpe dig til få den bedste løsning, når du skal have en ny hjemmeside.
Kontakt os for at høre hvordan vi kan hjælpe jer.

Del

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv kommentar

*