Hvorfor du bør overveje SEO

Måske ved du allerede hvad SEO er, men er endnu ikke helt sikker på, om din virksomhed skal påbegynde en SEO kampagne, eller om der er bedre alternativer. I så fald skulle denne side gerne hjælpe dig, med at få svar på om du skal gå videre med søgemaskineoptimering (SEO).

Enhver der har et website, hvor formålet er at tiltrække kunder, eller at øge opmærksomheden omkring et eller andet, kan drage fordel af en SEO kampagne. Lad os antage at du sælger jeans på dit website. Så vil du naturligvis gerne have, at dit site er blandt de allerførste resultater, når nogen søger på udtryk som for eksempel “baggy jeans”, “designer jeans”, “cowboybukser” og så videre. Der findes dog formentlig tusindvis af websites der også sælger jeans. Så hvorfor skulle Google lige vælge at placere dit website før alle de andre søgeresultater? Hvis du ikke har fået Google optimeret dit website, sker det formentlig heller ikke. Årsagen er simpel – nogle af dine konkurrenter bruger allerede SEO til at rangere højt for de søgeudtryk, der er relevante for dit site. Derfor bliver dit website skubbet ned på søgeresultatside to, tre, eller måske endnu lavere, og dermed går du glip af eksponering, trafik og potentielle kunder.

Ovenstående eksempel illustrerer en situation, hvor du ønsker at sælge en vare, men SEO er ikke udelukkende gavnligt for websites der sælger noget. Uanset om du er advokat, blikkenslager, frisør, eller noget helt fjerde, så vil et søgemaskineoptimeret website hjælpe dig til at få nye klienter/kunder. Det samme gør sig gældende, hvis formålet med dit website er at tiltrække brugere eller skabe opmærksomhed omkring noget, da er SEO ligeledes vejen til at opnå dine mål.

Hvis dit site ikke optræder på første side i Google og andre større søgemaskiner for adskillelige vigtige søgeudtryk, så bør du overveje at hyre en SEO specialist til at gennemføre en SEO kampagne, for at forbedre din synlighed på internettet, og dermed få din virksomhed til at vokse.

Er der alternativer til SEO?

Du overvejer måske om der er alternativer til SEO; svaret er ikke helt trivielt. Der findes bestemt andre metoder, hvormed du kan øge din synlighed på nettet, men de virker ikke rigtigt på samme måde som SEO, så svaret må vel være både “ja” og “nej”. Nogle vil sikkert foreslå at bruge pay per click (PPC) som en anden mulighed, men SEO og PPC er rent faktisk to meget forskellige strategier. PPC er essentielt betalt reklame i søgemaskinerne, mens SEO beskæftiger sig med de organiske (naturlige) søgeresultater, som foretrækkes af 70 – 80% af søgemaskinernes brugere. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man bør se bort fra PPC. Tværtimod mener vi, at en kombination af de to strategier er den ideelle løsning.

En PPC kampagne er relativt hurtig at etablere og resultatet mærkes stort set omgående. SEO, derimod, er en gradvis proces, hvor der kan gå noget tid før resultaterne for alvor viser sig. Men i modsætning til PPC, hvor resultaterne og trafikken stopper så snart PPC kampagnen indstilles, er effekten af en SEO kampagne meget mere langvarig og vil give udbytte længe efter. Med andre ord er PPC en kortsigtet strategi og SEO er langsigtet, hvilket bl.a. også er grunden til, at de to metoder supplerer hinanden så godt. Du kan læse mere om forskellene på PPC og SEO på PPC siden.

Virksomheder med et begrænset online marketing budget kan være tvunget til at vælge imellem PPC og SEO; i så fald vil vi normalt anbefale en SEO kampagne, da den vil give det bedste afkast på din investering i det lange løb.

Du kan læse mere om SEO på vores SEO kampagne side.

Del

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS