Social marketing

Efterhånden som de sociale medier bliver større og mere indflydelsesrige for hver dag der går, bliver markedsføring via disse netværk stadig mere udbredt og endnu mere effektiv. På de sociale netværk udgiver og deler brugerne informationer langt hurtigere, end det er tilfældet med de mere traditionelle metoder. Den ekstra rækkevidde og alle de andre fordele social marketing (Social Media Marketing – SMM) har at byde på, gør det til et rigtig godt valg, når du vil etablere eller forbedre din synlighed på internettet.

Social marketingInternetbrugere får ikke længere alle deres informationer fra de traditionelle kilder. De foretrækker i stedet de sociale netværks mere dynamiske egenskaber og de mere målrettede søgemuligheder som nyere tjenester som YouTube og Pinterest stiller til rådighed. Det illustreres også af det faktum, at videosøgemaskinen YouTube nu er den næststørste søgemaskine på nettet (efter Google), og det er til trods for, at den udelukkende bruges til video-indhold, og slet ikke søger i traditionelle hjemmesider. Ligeledes er Pinterest nu (i skrivende stund) blevet det tredje mest besøgte sociale netværk i USA, hvilket er udtryk for, at internetbrugere ønsker mere dynamiske og let delelige måder at browse eller udgive materiale på.

De tre største sociale medier har millioner af aktive brugere, hvor Facebook, der med sine 850 millioner brugere, er klart størst, mens Twitter og Google+ pt. har henholdsvis 500 og 170 millioner brugere.

Hvad er Social Marketing?

Formålet med social marketing (SMM) er at få mere trafik til et website, eller at skabe opmærksomhed omkring et firma, et produkt, et brand, en service eller en begivenhed, via sociale medier som Facebook, YouTube, Twitter, Google+, LinkedIn, Tumblr, Pinterest, blogs med videre. Jo flere SMM tiltag, des større potentiel rækkevidder og eksponering til brugere eller kunder.

SMM er også med til at forbedre din søgemaskineoptimering (SEO), idet SMM skaber kvalitets-links til dit website, hvilket forbedrer din placering i søgemaskinerne. Derfor anbefaler vi normalt vores SEO kunder, at der indgår en vis mængde SMM som en del af deres SEO kampagne. Som minimum bør man have en Facebook side, ligeledes bør der være dele-knapper for de mere udbredte sociale netværk, såsom Twitter, Facebook, Google+ og LinkedIn, selv hvis man ikke er aktiv på disse sites.

Hvordan kan du drage fordel af SMM?

Udover at SMM gavner din søgemaskineoptimering og forbedrer din placering i søgemaskinernes søgeresultater, giver SMM dig en enestående mulighed for at komme i kontakt med og kommunikere med dine kunder eller klienter. Det bliver muligt at få ægte feedback og det opfordrer folk til at deltage i en aktiv debat, idet de kan dele informationer om dit firma, produkt, brand, dine serviceydelse, eller en begivenhed med deres eget netværk, hvilket yderligere øger din eksponering og besøg på dit website. Ved at få opbygget et community af personer, der er interesserede i din virksomhed eller dit forretningsområde og som ønsker at engagere sig i dit foretagende, gør du din markedsføring langt mere effektiv.

Endnu en fordel ved at tredjeparts-brugere linker til dit website er, at disse mund til mund anbefalinger er mere troværdige for personer i deres netværk, idet de kommer fra en ven eller en de ser som værende en pålidelig kilde, og ikke direkte fra det firma der promoveres. Derfor er de mere tilbøjelige til at stole på og værdsætte linket, og eventuelt dele det videre, hvormed du når endnu længere ud.

Det vi gør

Vi bruger SMM til at promovere indholdet på dit website og til at starte en samtale om din virksomhed, dit produkt, dine serviceydelser eller en begivenhed, på tværs af en række populære sociale medier. Dermed skabes kvalitetslinks og debat, som fører til trafik, såvel som interesse og øget synlighed.

Dette gør vi ved at bruge en kombination af Facebook, Twitter, Google+, YouTube, Pinterest, LinkedIn, Tumblr, blogs og andre sites, hvor der er stor sandsynlighed for at det bliver bemærket og delt videre af andre brugere. Jo mere omfattende SMM tiltagene er, des større er chancen for at andre brugere vil bruge tid på at kommentere, dele og dermed tiltrække nye kunder, såvel som kvalitetslinks.

Vi optimerer også dit site, så det er nemt at dele indholdet på de mest almindelige sociale netværk. Således bliver det mere indbydende for dine kunder at anbefale din virksomhed, eller dine produkter på deres eget sociale netværk, hvilket igen supplerer din SEO kampagne.

Del

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS