Starte egen virksomhed – Online markedsføring

Der kan være mange gode grunde til at man ønsker at starte egen virksomhed. Måske har man fået en god ide til et produkt eller et koncept som man ønsker at realisere, eller måske arbejder man inden for et fag eller en branche, hvor det er meget almindeligt at blive selvstændig eller starte egen virksomhed. Uanset hvilken type iværksætter man er, kan det at starte egen virksomhed være en stor mundfuld, især hvis det er første gang man prøver det.

Brug din tid bedst muligt

Det er typisk er den ide man har fået, eller ganske enkelt drømmen om at have sin egen forretning, klinik salon eller eget firma, der driver værket. Når man har valgt at starte egen virksomhed er man imidlertid også nødt til at forholde sig til en lang række ting, der ikke nødvendigvis har ens store interesse. Det er især de mange administrative opgaver der opstår i forbindelse med en virksomhedsopstart, som kan være lidt af en udfordring. Det er altid en god ide at bruge sin tid på det man er bedst til. Hvis udsigten til at skulle udarbejde en forretningsplaner, lave analyser, skaffe finansiering, tage stilling til virksomhedstype, registreringer, føre regnskab osv. er ved at tage pusten fra dig, så find dig en dygtig advokat eller revisor, med speciale i virksomhedsopstart til at hjælpe dig i gang. På den måde får du bedre tid til at lave det, der interesserer dig og som du er bedst til. I det lange løb vil det ofte vise sig at være en rigtig god investering. Har man selv mod på det, kan man dog finde meget nyttig information om at starte virksomhed på nettet, f.eks. på startvækst.dk.

Online markedsføring

Mange af de websites der rådgiver om virksomhedsopstart overser ofte et vigtigt emne, nemlig markedsføring og specielt online markedsføring. Og det er til trods for at markedsføring kan være altafgørende for, om en nystartet virksomhed får succes, idet den jo starter fra bunden, og skal opbygge en helt ny kundebase.

Online markedsføring, eller internet markedsføring, bliver en stadig vigtigere del af virksomheders markedsføringsstrategi, og det er der mange grunde til. Den mest åbenlyse er måske, at flere og flere handler med virksomheder direkte på nettet. Dertil kommer, at online markedsføring er billigere end markedsføring via traditionelle medier, og samtidig har man oveni købet mulighed for at nå ud til et langt større publikum på nettet. Derfor kan stort set alle virksomheder drage fordel af online markedsføring. For de flestes vedkommende vil det oven i købet være det vigtigste element i deres markedsføringsstrategi.

Online markedsføring er imidlertid ikke kun for web-baserede virksomheder; selv hvis det slet ikke giver mening for din virksomhed at handle med kunder på internettet, så er det vigtigt at virksomheden er velomtalt og synlig på nettet. Rigtig mange søger nemlig på Google, eller forhører sig via de sociale medier, inden de tager ud og køber en vare eller en service i det virkelige liv.

Før i tiden bestod online markedsføring egentlig bare i at have en hjemmeside, men i dag er det et langt mere omfattende område. Jo flere virksomheder der er repræsenteret på nettet, des sværere er det for den enkelte, at skille sig ud for mængden. Derfor går online markedsføring i høj grad up på at blive mere synlig på nettet. Der er mange måde at opnå synlighed på. En måde er at ligge øverst, eller på første side, på Google, når nogen søger efter noget, der er relevant for ens virksomhed. Det at have et website er imidlertid ikke nogen garanti for at man ligger blandt de øverste resultater på Google; der er kun 10 pladser på første side, og der er rift om dem. Derfor benytter mange sig af søgemaskineoptimering, også kaldet SEO, som ganske enkelt går ud på at forbedre en hjemmesides placering på Google og andre søgemaskiner. En anden mulighed er at reklamere i søgemaskinerne, f.eks. via Google Adwords. Dette kaldes pay per click, eller PPC, idet det fungere således, at man får vist en reklame med et link til ens website, når nogen søger på noget der er relateret til virksomheden. Kun hvis der bliver klikket på reklamen betaler man for visningen. En lidt nyere og stadig mere populær tilgang er social marketing, dvs. markedsføring via de sociale medier, som f.eks. Facebook, Youtube, LinkedIn, Pinterest, Twitter osv. Social marketing åbner for en lang række muligheder, som f.eks. interaktion med eksisterende og potentielle kunder. Ligeledes kan kunder anbefale jeres virksomhed, produkter eller services til andre i deres eget netværk. Derfor er social marketing et vigtigt redskab.

Gode råd om online markedsføring for nystartede virksomheder

Når det kommer til online markedsføring gælder naturligvis det samme råd som før – bruge din tid og ekspertise på det du er bedst til og søg hjælp til resten. Søgemaskineoptimering, social marketing mv. er omfattende emner, der kræver, at man hele tiden holder sig opdateret. Hvis du ikke allerede har et gennemgående kendskab til området, samt tid, overskud og lyst til at beskæftige dig med det, så gør du klogest i at overlade opgaven, til nogen der er specialister i online markedsføring.

Virksomheder kan have et meget forskelligt markedsføringsbehov, hvilke former for online markedsføring og hvilket omfang der skal til, afhænger blandt andet af virksomhedens forretningsområde, målgrupper og ambitionsniveau. Mange starter med et website som deres deres primære base på nettet, det er et godt fundament, som kan forbedres med SEO og kombineres med social marketing.

Nyt website

Hvis du er i gang med at starte egen virksomhed, står du formentlig overfor, at skulle have lavet et nyt website. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at et website ikke er ensbetydende med at potentielle kunder vil strømme til. Hvis de skal kunne finde dig på Google, kan det være nødvendigt at få lavet SEO på dit nye website.

Et søgemaskine venligt website vil minimere, og kan i enkelte tilfælde eliminere,SEO behovet for SEO. Ligeledes er et søgemaskinevenligt website også det bedste udgangspunkt for en succesfuld SEO kampagne. Om et website er søgemaskinevenligt, har bl.a. noget med arkitekturen og mange andre tekniske detaljer at gøre. Derfor er det noget der bør tages højde for under udviklingen af websitet, ellers kan det blive nødvendigt at redesigne det, eller i værste fald lave det helt om, når man skal have lavet SEO.

Mange webdesignere har en grafisk baggrund og er ikke nødvendigvis specielt tekniske. Desværre er der også mange, der ikke har så meget forstand på, eller slet ikke kendskab til SEO. Som følge deraf laver de ikke søgemaskinevenlige websites. Vi har desværre set en del eksempler på kunder, der har betalt professionelle webdesignfirmaer store summer for websites der, set ud fra et SEO perspektiv, er helt elendige, omend de ser flotte ud
Når du overvejer hvem der skal lave dit nye website, kan det derfor anbefales, at vælge et firma der både er specialiseret i webudvikling og søgemaskineoptimering.

Online markedsføring – strategi

Hvis din virksomhed har store krav til synlighed på nettet, kan det være en god ide at lægge en strategi for markedsføringen på internettet tidligt i forløbet. Som nævnt ovenfor er der mange muligheder for at markedsføre en virksomhed på nettet. Hvad der er den bedste kombination af disse muligheder, afhænger i høj grad af virksomhedens karakter og ambitionsniveau. Måske er det nok at satse på SEO og lidt social marketing, eller måske er der også behov for at benytte Google Adwords/PPC, for at booste markedsføringen i starten, indtil SEO-kampagnen begynder at give resultater.

Mere info

Hvis du vil have flere oplysninger kan du læse mere om søgemaskinevenligt webdesign og SEO, eller du kan kontakte os for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med et nyt website eller med at udarbejde og implementere en online markedsførings strategi for din nye virksomhed.

Del

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Plus
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Kommentarer

  1. Martin Jørgensen siger:

    Tak for et interessant og lærerigt indlæg.
    Jeg er ved at starte egen virksomhed og faldt over det da jeg lavede research. Du har ret i at markedsføring er et overset emne på sider der rådgiver om virksomhedsopstart.
    Der går ikke lang tid før jeg skal til at finde nogen til at lave mit website, så mange tak for de gode råd :)

Skriv kommentar

*